Godt nytår til alle foreninger i Skelund

Vi (Jan, Jacob og Jess) har netop afsluttet et hjemmeside møde vedr. www.skelund.dk og vi kan se, at der stadig er mange af vores Erhverv og Foreninger, der ikke findes med data på hjemmesiden, og det er et problem, Mange udefra søger på hjemmesiden og uden synlighed finder de Jer ikke!!!

Skelund landsbyforening vil rigtig gerne på Skelund´s vegne, at alle går på hjemmesiden og hvis man ikke i forvejen modtager nyhedsbrevet, kan man her tilmelde sig som modtager af nyhederne hver gang nye kommer på hjemmesiden. Det sker via dem røde knap i venstre side af skærmen.

Herefter kan I gå ind i øverste bjælke under Erhverv og Foreninger hvor I vil se, om I mangler på listen. Er I der ikke, eller er der rettelser til de data I står med, trykker I på “kontakt” (i øverste bjælke) og skriver de data I ønsker der skal være synlige for Erhverv/Foreningen eller hvilke rettelser I ønsker foretaget.

Hvis I ikke har en “redaktør” i jeres bestyrelse vil det være dejligt, at der bliver oprettet en “redaktør”. Han/Hun kan gøre en forskel for jeres forenings synlighed, og det er i den næste tid meget vigtigt at vi alle fortæller den gode historie om vores landsby, også selv om at der er forretninger der lukker.

Som opfølgning på ovenstående vil Skelund landsbyforening gerne byde på en “bestyrelsesaften” hvor vi alle – og helst/mindst 2 fra hver bestyrelse – mødes.

Tidspunktet er mandag d. 6 februar 2012 fra kl. 19-21 og husk at sende denne mail rundt til hele jeres bestyrelse, så alle ved det

Vi ses snart igen – husk at følge med på www.skelund.dk

På vegne af Skelund landsbyforening
Jess Laursen

Latest Comments
  1. Bodil Støvring

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *