Det Gamle Bageri i Skelund åbner igen

Skelund kan atter sætte sig på landkortet som landsbyen, hvor ting sker og hvor Ildsjæle tør gå mod strømmen.

Mange med kendskab til Skelund kan huske Det Gamle Bageri, som lå midt i byen og højt hævet, forstået derhen at man skulle op af de sorte og brede trapper for at komme ind i det lille hyggelig udsalgslokale der, med sine kun 20 kvm., kunne mønstre såvel skranke, brødmontre og plads til kunderne.

Genåbningen af Det Gamle Bageri er endnu et eksempel på det sammenhold Skelund er blevet så kendt for, både i det daglige som når byen kalder til markedsdag, men også når ideer og tanker om udvikling skal gøres til virkelighed. Ejendommen er købt Murermester Per Kristensen fra Skelund som også istandsætter bygningen og gør den klar til lejerne, som er de 2 aktive piger, Anne-Gitte Carlsen og Pia Bertelsen. Sidstnævnte bor i Skelund og førstnævnte i Hadsund og den 15. februar åbner de dørene op, dog ikke med salg af bagerbrød, men med et væld af spændende brugskunst.

Anne-Gitte og Pia fortæller, at du vil finde alt hvad man forbinder med brugskunst, såvel de hjemmeproducerede, som varer der er taget i kommission for andre dygtige og kreative mennesker. Bali møbler, lysekroner, honning fra lokale producenter og hjemmelavet syltetøj og meget mere kan man også risikere at støde på, når man besøger Det Gamle Bageri.

Virksomhedscenter Øst, der har succes med aktivering af kontanthjælpsmodtagere fra lokalområdet og som ejes af Jess Laursen og Jan Vestergaard, indgår også som lejer i Det Gamle Bageri og først senere vil VCØ løfte sløret for de tanker og planer de har med deres del af lejemålet. Oplagt er det dog, at Anne-Gitte og Pia´s forretning vil være endnu et godt og spændende praktiksted for de borgere, der ønsker at tilegne sig læring og kompetence indenfor butik og handel.

Åbningen i midten af februar bliver naturligvis annonceret og omtalt senere, men vil du følge istandsættelsen er du altid velkommen til at kigge ind til Anne-Gitte og Pia, der har travlt med malerpensler, indretning og klargøring til åbningen. Og bor du ikke i Skelund, men er lidt nysgerrig, så læg bare søndagsturen forbi Centrum i Skelund hvor Det Gamle Bageri ligger. Lige overfor ligger SPAR hvor du kan parkere gratis og uden tidsbegrænsning, og bliver du fristet af tanken om at bo i en dynamisk landsby, holder du lige udenfor den montre Nybolig har hængende i Skelund med lige netop din landsbydrømmebolig.

2 Comments

  1. Jeg har sagt det før og siger det gerne igen SKELUND er verdens navle. Go vind til jer…

  2. Stærk kommet igen….Hvad vil Skelund gør uden Jess og nu også andre der ikke giver op og lader et super område dø. I har min respekt som gammel Veddum boer. Held og lykke.

Skriv et svar til Søren EngelhardCancel Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *