Husk Skelund Time på fredag 17. april

Kjære Skelund.dk-læser

Påsken er slut, og det er tilbage til vanlig gænge. Men sikke dog et braskendes godt påskevejr. Det var lidt svært at holde sig inden døre, når solen stort set skinnede fra en skyfri himmel. Lad det bare være et varsel om en mindst lige så god fortsættelse, når forår skifter til sommer.

Dagens længde fortsætter sin konstante fremmarch mod højdepunkt en gang om laaaaaang tid. Det er måske ikke nødvendig viden, men en god ting at tænke på, når vejret, som i dag, ikke helt viser sig fra den samme side som i påsken, men dagens længde er nu 14 timer og 18 minutter, hvilket er en tilgang på hele 7 timer og 36 minutter siden bunden blev nået i december. Så der er masser af tid til at starte weekenden med et besøg i Skelund Midtpunkt på fredag den 17. april.

Nogle kunne jo tænkes at have fødselsdag på sådan en fredag, så måske giver de en lille en.

Hvorom alting er, så går døren op omkring kl. 15.30. Og førsteholdet til pasning af bar, brygning af kaffe og friskbagt kage er lagt i hænderne på vores allesammens købmandsfamilie Laursen. Det burde være garanti for udsøgt kundebetjening, men kom selv og test servicen af. Brød og kaffe kan med garanti peppes lidt op med det alsidige udvalg fra bar og køleskab.

Når klokken når omkring 17.30 er det tid at få andetholdet på banen, og så kan det jo kun gå ned af bakken med serviceringen. Denne gang er det fam. Hans Støvring, der har vundet tjansen, så der er ingen garanti for hverken udsøgt eller høflig betjening. Men kunderne skal med garanti blive beværtet, og øljernene vil blive forsøgt arbejdet stort set rødglødende, hvis behovet skulle være der.

Men kom selv og vær med til at holde gang i kapselaftagerne. Denne gang er der også speciel lejlighed til at tage konen, kæresten, manden, naboen, overboen, venner og familie med – der er plads til alle.

Så kom og vær med til at ønske dagens gæster en glædelig god weekend og få en perfekt afslutning på ugen, inden weekenden truer?

Så ses vi i Midtpunkt.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *